Lider du af angst, stress eller depression som følge af din ADHD/ADD?
Mange med en ADHD/ADD-problematik har stress, angst eller depression. Et norsk studie har vist, at helt op til 26% af kvinder og 13% af mænd med ADHD også lider af angst. Hos Psykologhuset ReView er vores psykologer eksperter i at behandle netop stress, angst eller depression. OBS! Vi laver ikke udredinger.
Når du går til psykolog hos os, vil vi i behandlingen først og fremmest fokusere på at øge din trivsel. Vi vil ikke fokusere på din ADHD som sådan, men på hvad du gør, som skaber og vedligeholder din stress, angst og/eller depression. Sammen vi vil arbejde på, at du får det bedre.
Hos Psykologhuset ReView hjælper vi voksne og unge fra 15 år. Vi tilbyder individuel terapi i Aarhus samt terapi online.
Ønsker du at starte til psykolog? Eller har du spørgmål? Vores sekretær vil meget gerne hjælpe dig og svarer på spørgsmål på både mail og telefon.
ADHD/ADD: Kan du genkende disse symptomer?
Har du oplevelsen af, at din hjerne er som en tre-sporet motorvej, og at tankerne kører derudaf? At du bebrejder dig selv for at have en masse planer og ønsker, men ikke kan komme i gang? Eller bebrejder dig selv, at du sætter en masse ting i gang, men aldrig kommer i mål? Måske bekymrer du dig også over fremtiden og alt det, du fremadrettet bør gøre, men allerede er i tvivl om, om du vil lykkes med?
Mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser som f.eks. ADHD eller ADD vil ofte have udfordringer med at fastholde opmærksomheden, skabe overblik og struktur, hvilket f.eks. kan komme til udtryk ved, at det bliver svært at komme i gang med en opgave samt at færdiggøre den. Mange oplever at blive forstyrret både af stimuli udefra såvel som egne tanker og oplever i den forbindelse også at få negative tanker om sig selv og bebrejde sig selv for ikke at gøre opgaven færdig.
ADHD og ADD kan også give udfordringer i ens relationer. Måske får man ikke rakt ud til dem, som man gerne vil se. Det kan for nogle også være svært at hæmme sine impulser og styre sine følelser, så man måske får sagt eller gjort noget, man ville ønske, man havde kunnet holde inde, hvilket ofte leder til dårlig samvittighed samt mange negative tanker om sig selv, hvis ikke man lærer at lade den type tanker være.
Dit udbytte af samtaler hos ReView
Behandling af belastningssymptomer som følge af ADHD/ADD
ADHD og ADD har mange udtryksformer og kan derfor se meget forskelligt ud fra person til person. Fælles for mange med ADHD/ADD er dog, at man oplever at være på overarbejde i sit liv og derfor i perioder også udvikler andre symptomer som f.eks. angst, stress eller depression.
Hos Psykologhuset ReView er vores psykologer eksperter i at behandle netop stress, angst eller depression. Når du kommer i forløb hos os, vil fokus først og fremmest være på det, du gør, som skaber og vedligeholder din angst, stress eller depression.
Vi vil i behandlingen således ikke arbejde direkte med din ADHD, men med det, der står i vejen for din trivsel. Et samtaleforløb hos os kan også foregå sideløbende med forløb hos andre aktører f.eks. egen læge eller psykiater.
Behandling ved psykolog i Aarhus
Er du i tvivl om hvilken psykolog, der er den rette for dig, eller har du andre spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vores sekretær sidder klar til at hjælpe.
Kontakt os allerede i dag
Udfyld venligst formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.
Vi kan træffes i telefontiden:
Mandag: kl. 9.00-12.00
Onsdag: kl. 9.00-12.00
Fredag: kl. 9.00-12.00
Mail: info@re-view.dk
Telefon: 93 94 25 30