Stress og mistrivsel

Samtaleforløb og Ledelsessparring

En indsats der virker

Hos ReView har vi den holdning, at den enkelte medarbejders trivsel hænger nøje sammen med arbejdsmiljøet og ikke mindst ledelsen på den pågældende arbejdsplads. Vi mener derfor, at mistrivsel, herunder stress skal håndteres i samarbejde med arbejdspladsen, således at fokus ikke kun er på symptomerne, men også på årsagerne til disse.

Vi har hos ReView specialiseret os i håndtering af stress og mistrivsel på individniveau – hvilket også omhandler inddragelse af ledelsen/arbejdspladsen i forløbet med den pågældende medarbejder. Et samtaleforløb kan derfor indebære:

Fortrolige samtaler mellem psykologen og den pågældende medarbejder.
Her kan fokus bl.a. være på udredning af årsagerne til mistrivsel, behandling af symptomer samt en afklaring af behov for f.eks. lederens hjælp.

Tre-partssamtaler mellem psykolog, leder og den pågældende medarbejder.
Her kan fokus bl.a. være på, hvordan den pågældende leder og eventuelt kollegaer kan støtte medarbejderen i processen samt behov for eventuelle ændringer i arbejdsforhold, som har været medvirkende til mistrivsel.

Sparring mellem leder og psykolog med fokus på medarbejderens trivsel.
Her kan fokus bl.a. være på sparring i forhold til optrapningsplan, støtte til leder med henblik på håndtering af de konkrete udfordringer mm.

Ovenstående samtaleforløb og ledelsessparring kan eksempelvis suppleres med et forløb omhandlende, hvordan man som kollega opdager og håndterer mistrivsel på arbejdspladsen.

For ønske om mere information og sparring i forhold til konkrete udfordringer kontakt venligst psykolog Jane Dyhr Johansen.