Slut fred med din krop
Forløb, der kombinerer ernæring og metakognitiv terapi

Metakognitivt sundhedsforløb

Synes du, du er for tyk? Forsøger du hele tiden at leve sundere? Kigger du dig ofte i spejlet? Vejer du din mad eller følger særlige spiseprogrammer?

Hos Pskykologhuset ReVew tilbyder vi forløb til dig, som er træt af, at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget i din hverdag. I forløbet kombineres den metakognitive metode med en vægtneutral tilgang til sundhed. Der vil i forløbet således både være fokus på din krops ernæringsmæssige behov samt på dine tanker og det psykologiske aspekt. Forløbet afholdes af Laura Nielsen, der er psykologistuderende og professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Mød Laura Nielsen i dokumentaren ”Mandefald” på DR1 (se ved 33 min.), hvor hun bl.a. rådgiver om spisevaner.

Når du har mange tanker om krop og mad

Det at spise er lige så naturligt som at gå på toilettet. Men når man har mange tanker om sin krop, om hvad man burde spise osv., er det svært at mærke sin krops signaler og behov.

Vores kroppe fortæller os hele tiden, hvad den har behov for. Men har vi ikke tillid til eller lytter vi ikke til kroppen, kan vi let komme til at bruge enorme tankemæssige ressourcer på at ”regne ud”, hvad og hvor meget, vi og vores krop har brug for at spise, motionere, sove osv. Al den tid, opmærksomhed og koncentration går fra alt mulig andet, vi ikke ser og oplever, men som foregår lige rundt omkring os. 

Det synes vi er synd! Derfor har vi hos Psykologhuset ReView udviklet et helt nyt forløb til dig, der ønsker at få fokus væk fra din krop og ud på dine omgivelser, og alle de oplevelser og mennesker, der omgiver dig.

Forløb kombinerer ernæring og metakognitiv terapi

Formålet med forløbet er at lære at bruge kroppens signaler om sult, mæthed og nydelse til at navigere efter i stedet for tanker om regler og restriktioner.

Til en start vil du lære at spise det, som din krop har brug for, så du får dækket dit behov for næring og nydelse. Dernæst vil vi arbejde metakognitivt med at reducere tiden, du bruger på at bekymre dig om din krops udseende, din sundhed og hvad andre tænker.

Lær ikke at tænke på din vægt, sundhed og krop

Alle forløb er forskellige, fordi de individuelle samtaler tilrettelægges efter dine ønsker. Et forløb vil typisk til en start indeholde en vurdering af dine spisemønstre og en fastsættelse af dit mål for forløbet. Når der er kommet balance i din spisning, vil vi arbejde med at reducere den tid, som du bruger på at bekymre dig omkring din mad, krop og vægt.

Det får du ud af et metakognitivt sundhedsforløb

De metakognitive teknikker vil hjælpe dig til bruge langt mindre ting på tanker om mad, krop og vægt i løbet af en dag. Du vil opnå en indre ro i forhold til, hvad der er godt for din krop. Du vil få fjernet skyldfølelse over krop og madvalg, og du vil blive afklaret med dit udseende. Du vil få frigivet energi og overskud til at bruge tid på de ting i livet, som virkelig betyder noget for dig.

Om Laura Nielsen

Laura brænder for at hjælpe mennesker til et afslappet forhold til mad, krop og vægt. Laura er psykologistuderende på 6. semester ved Aarhus Universitet og er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Det koster et metakognitivt sundhedsforløb

Kropsforløbet foregår som normal, psykolog individuel terapi hos ReView. En samtale varer 55-60 min. og koster 1250 kr. Læs mere om ReViews priser og tilskudsmuligheder her.

Sådan tilmelder du dig

Har du spørgsmål til, hvordan forløbet foregår, eller ønsker du at aftale en tid, kan du kontakte Psykologhuset ReView her. Vi besvarer mails alle hverdage.

Kontakt os allerede i dag

Udfyld venligst formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Vi kan træffes i telefontiden:

Mandag: kl. 9.30-11.30
Onsdag: kl. 9.30-11.30
Fredag: kl. 9.30-11.30

Mail: info@re-view.dk
Telefon: 93 94 25 30

Skriv til osDu hører tilbage fra os senest næstkommende hverdag.