Gruppeforløb: Metakognitiv terapi for unge

Gruppeforløb for unge og forældre

ReViews gruppeforløb er for børn og unge mellem 9 og 13 år, der har mange bekymringer og negative tanker, der er svære at kontrollere eller stoppe. Det kan fx være bekymringer omkring; fremtiden, at gøre det godt nok, at præstere, begivenheder i verden, sygdom mm. 

Gruppen henvender sig også til børn og unge der kan være bange eller angste for forskellige ting eller situationer, og som har brug at tænke mange ting igennem eller som overanalyserer egne tanker og følelser.

Gruppe for unge med bekymringer og angst

Igennem gruppeforløbet vil børnene/de unge lære at identificere hvad der holder gang i deres bekymringer, ubehag og angst. De vil lære nye teknikker til at genvinde kontrollen over bekymringerne, ​​og til at kunne gøre de ting de har lyst til igen. Børnene/de unge vil få hjemmeopgaver, der skal trænes i mellem gruppe gangene.

I forløbet vil der desuden være to forældre workshops. Forældre gangene vil ligge hhv. inden gruppe opstart og midtvejs. Her vil forældrene blive indført i den metakognitive teori og hvordan forældre bedst muligt støtter op omkring behandlingen. 

 

Gruppeforløb skaber motivation

Behandling i gruppe kan være særligt effektfuldt for børn og unge, idet de her møder andre jævnaldrende med lignende udfordringer og problematikker. At møde andre “i samme båd” kan have stor betydning for at føle sig mødt og forstået. Gruppens støtte og ideer kan herudover skabe både motivation og positiv udvikling hos barnet/den unge. 

 

Sådan foregår det

I et gruppeforløb modtager barnet/ den unge metakognitiv behandling i en lille gruppe sammen med andre børn og unge. Gruppen ledes af autoriseret børne- og ungepsykolog Cecilie Wiede. Behandlingsforløbet bygger på evidens og har vist gode resultater.

Gruppeforløbet består af 7 x 120 min. gruppe behandlingssessioner. Heraf vil forældre deltage i gruppen det sidste kvarter. Derudover vil der være 2 x 90 min. forældre workshops. 

Barnet eller den unge visiteres til gruppen via en afklarende samtale.

Det vil altid være muligt at booke ekstra samtaler hos gruppens psykolog under eller efter forløbet.

 

Pris og tilmelding

Pris: 8500 kr. for hele gruppeforløbet, inkl. forældre workshops.
Beløbet kan betales samlet, eller i rater. Vær opmærksom på, at der herudover kommer en udgift på 1600 til en afklarende samtale.

Om børne- og unge psykolog Cecilie Wiede

Cecilie er uddannet psykolog fra Aarhus universitet i 2014 og er autoriseret psykolog af Dansk psykolognævn. 

Cecilie har altid interesseret sig for børn og unge, og har siden hun blev færdiguddannet arbejdet med og specialiseret sig i børn, unge og deres familier. Cecilie har bl.a. erfaring fra Børne- og Ungdoms Psykiatrien og fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 

Cecilie er pt. i gang med den 2 årige metakognitive uddannelse ved Adrian Wells, ophavsmanden til metakognitiv terapi. Læs evt. mere om Cecilie her. 

Kontakt os allerede i dag

Udfyld venligst formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Vi kan træffes i telefontiden:

Mandag: kl. 9.30-11.30
Onsdag: kl. 9.30-11.30
Fredag: kl. 9.30-11.30

Mail: info@re-view.dk
Telefon: 93 94 25 30

Skriv til osDu hører tilbage fra os senest næstkommende hverdag.