En personlig beregning om mødet med Metakognitiv gruppeterapi.

Jeg har igennem de sidste 10 år kæmpet med fødselsdepression, PTSD efter et overfald, angst og svær depression. Jeg har gået ved flere forskellige psykologer, jeg selv har betalt for, og forløb jeg er blevet tilbudt af kommunen.

Jeg anser mig selv for at være ressourcestærk og har altid haft et godt selvværd, men i disse sygdomsperioder har jeg følt mig angrebet af mit eget sind og var konstant på jagt efter en opskrift på, hvordan jeg selv kunne knække koden og løse “problemet”.

Det betyder, at jeg i perioder har uddannet mig selv inden for selvudvikling og læst alt litteratur, der kunne opdrives inden for emner som; positiv psykologi, mindfulness, ACT, yoga, vejrtrækningsøvelser, adfærdspsykologi, vaneadfærd, filosofi, kostomlægninger, motion ect. Det virkede alt sammen kortvarigt og jeg var standhaftig i at indlære og praktisere principperne, men effekten var kortvarigt og nedturen stor, når jeg igen følte, at jeg fejlede i at forstå mig selv, eller når jeg måtte konkludere, at jeg jo er og bliver en “tungsindig person”, “en utrolig reflekteret, men bekymret og ængstelig personlighed”.

Jeg har brugt enorme mængder tid på at tænke, reflektere, analysere, vurdere, dømme, bedømme, planlægge, håndtere og bearbejde alle de problemer, jeg har stødt på i mit liv

– Lige fra praktisk hverdags koordinering til svære depressive tanker, og da min læge anbefalede mig metakognitiv terapi, var jeg sikker på at det var ny vin på gamle flasker i rækken af alt det andet, jeg havde prøvet. Det var det ikke, men jeg oplevede heller ikke teorien som en ny og fremmet måde at tænke på, men mere som den ene aha-oplevelse efter den anden, i forhold til at forstå hvor uhensigtsmæssigt jeg har (i bedste mening) håndteret mit overtænkningsproblem.

Jeg tilmeldte mig Dortes metakognitive gruppeforløb, og da jeg havde prøvet gruppeterapi tidligere, havde jeg en del forudindtagede tanker om, hvordan det ville blive. Det kom slet ikke til at stemme overens med de forventninger jeg havde.

Vi var en overskuelig gruppe af mennesker og formen var mere kursus-agtig end psykoterapeutisk. Min største bekymring var, om jeg kunne nå at få alt det med, jeg havde brug for, når vi nu var en gruppe der alle skulle have taletid.

Dorte tilpassede fokus, så det var relevant for alle undervejs i hele forløbet, og hun var omhyggelig med at tage fat i de temaer, som var til gavn for alle.

Når man bliver præsenteret for metakognitiv terapi, kan dele af teorien synes provokerende, da den gør op med flere områder inden for den konventionelle psykoterapi, og psykologen har en stor opgave i, at stille de rigtige spørgsmål, så man ikke føler sig skræmt væk eller talt ned til.

Det er en hel anden tilgang til tanker og følelser, og det er første gang, jeg har oplevet at gå fra 2 timers psykolog uden at være fuldstændig drænet mentalt, men opløftet og let.

Metakognitiv terapi er en slags indføring i din bevidsthed om, hvad du tænker om dine tanker og ikke en lang og opslidende udredning af dit traume.

Jeg har genopdaget mit sinds evne til at regulere sig selv, og jeg tør langt hen af vejen at slippe kontrollen og stole på, at min psyke er fleksibel, og at dårlige dage og svære tanker ikke medfører en depression eller et angstanfald i morgen.

Jeg vil anbefale et gruppeforløb ved Dorte til dig, som overvejer metakognitiv terapi.

Gruppeterapi er en overskuelig, afgrænset periode, som er økonomisk fornuftig, og det er en tryghed, at Dorte tilbyder individuelle samtaler som opfølgning, når man har afsluttet forløbet og skal stå på egne ben.

I et metakognitivt terapiforløb får man ikke et afhængighedsforhold til sin psykolog, men en gensidig respekt og mit indtryk er, at Dorte ikke overbooker klienter, men sørger for god tid til forberedelse inden samtalerne, under samtalerne og opfølgning.

Jeg føler mig ikke kureret for psykiske belastninger, eller at jeg nu lalleglad går igennem resten af livet, men jeg oplever en total ændring i mit forhold til mine tanker og følelser, og det har frigivet tid og overskud til at være i livet uden konstant at frygte det.

// Mille.